Eksperthjælp

I klubbens konkurrenceafdeling benytter vi os af en række samarbejdspartnere. Vores mål er kun at samarbejde med de bedste eksperter i ind- og udland. Vores mål om at blive nordens stærkeste svømmemiljø skal afspejle sig i de personer, som vi samarbejder med. 

Fælles for aftalerne er, at vi har aftale om, at der er kontakt og dialog med klubbens trænerteam om forløbene. Naturligvis kun efter forudgående accept af jer. Men vi anser muligheden for dialog med trænerne som helt central ift. at få optimeret udbyttet af et forløb og ift., at få bragt anbefalinger fra eksperten frem til træneren. Det skaber det bedste grundlag for en forandring når svømmer/familie, træner og ekspert har dialog. 

Er du svømmer/familie, så henstiller vi til at du, inden du tager kontakt til en af eksperterne, har talt med din træner om behovet og baggrund. 

På kost- og ernæringsområdet har vi samarbejde med Bevidste Valg. Bag Bevidste valg står Christina Nielsen, der fra 2006 til 2016 har arbejdet som klinisk diætist/sportsdiætist i Team Danmark.
Christina vil 1-2 gange pr. år holde kostforedrag for klubbens konkurrencesvømmere.  Kontakt Christina Nielsen på tlf. 60 11 50 03 eller email [email protected], hvis I ønsker et individuelt kostvejledningsforløb. 

På fysioterapi har vi samarbejde med en fysioterapeutklinik på Frederiksberg, Bülowsvejs Fysioterapi, hvor vores kontaktperson er Mogens Dam. Mogens Dam er en af landets mest erfarne idrætsfysioterapeuter. 
Kontakt klinikken på tlf. 33 31 24 24 eller email [email protected]

Herudover har vi også samarbejde med Kropsværkstedet ved Daniel Sundstein. Daniel har specialiseret sig i idrætsfysioterapi og er udover uddannelsen som fysioterapeut også uddannet som osteopat.  
Kontakt Daniel Sundstein på tlf. 42 61 01 10 eller email [email protected]

På mentaltræningsområdet samarbejder vi med Vindermentalitet. Vindermentalitet benytter vi til at uddanne vores konkurrencetrænere, men Vindermentalitet kan også kontaktes for individuelle konsultationer. 
Kontakt Mikkel Bonke på tlf. 40 51 53 55 eller på email [email protected]

Derudover har vi på det biomekaniske område testsamarbejde med professor dr. Rein Haljand fra Estland. Han tester regelmæssigt vores bedste svømmere. Der kan ikke rettes direkte kontakt til Rein Haljand.