Foreningens Dag 2020

Foreningens Dag 2020 pt. udskudt. 

I 2019 blev Foreningens Dag, en ny medlemsdag for alle medlemmer i Hovedstadens Svømmeklub, afholdt for første gang. Det var en dag med spændende input og inspirerende diskussioner om HSKs fremtid. Frivillighed, digitalisering, strategi og dialogen mellem trænere og forældre i konkurrenceafdelingen var blandt andet på dagsordenen.

Det foreløbige program for den oprindeligt planlagte Foreningens Dag og Generalforsamling findes her. Programmet opdateres selvfølgelig, når vi kender den nye dato for årets Generalforsamling og Foreningens Dag.    

I år gentager vi succesen og alle medlemmer er selvfølgelig inviteret med til Foreningens Dag 2020 – en dag med medlemsdialog og nye diskussioner om, hvad bestyrelsen det kommende år skal arbejde med. Som optakt kan du digitalt komme med forslag til, hvad vi skal diskutere på Foreningens Dag:   

  • Måske går du med en idé til noget nyt HSK skal afprøve?
  • Måske har du en særlig drøm om, hvor HSK skal bevæge sig hen?

Alle ideer, input og tanker er velkomne og bliver grundlaget for workshops på Foreningens Dag og bestyrelsens dialoger det kommende år. Som afslutning på dagen stemmer alle tilstedeværende om de temaer de fremmødte har arbejdet på. Det giver bestyrelsen en rettesnor for, hvilke temaer de skal arbejde videre med. Se nedenfor, hvordan du kan komme med input digitalt allerede i dag. 

Helt kort har bestyrelsen i forlængelse af sidste års diskussionstemaer blandt andet nedsat en arbejdsgruppe med bestyrelsesmedlemmer og frivillige, som arbejder videre en strategi for digitaliseringsindsatser i HSK. Derudover bliver der, ift. diskussionstemaet omkring dialog mellem trænere og forældre i konkurrenceafdelingen, udarbejdet et dokument med retningslinjer og arbejdsgange for samarbejdet. 

 

Generalforsamling

På Foreningens Dag afholder vi desuden HSKs årlige generalforsamling, hvor vi blandt andet skal høre om året, der er gået i HSKs afdelinger og vælge bestyrelsesmedlemmer på valg. Forud for generalforsamlingen kan du stille forslag og emner digitalt.

Deltag

Alle er velkomne til at dukke op til Foreningens Dag. Ved du allerede nu, at du vil deltage og udnytte din mulighed for at yde indflydelse på retningen i Hovedstadens Svømmeklub, må du af praktiske årsager meget gerne skrive en mail til [email protected] med navn og svømmehold og desuden notere, hvis der er nogle allergier/diæter vi skal tage højde for ift. forplejning. 

 

Sådan kommer du med forslag/input
Gå ind på vores side om Foreningens Dag her

Er det første gang du logger ind skal du:
1. Klik på ”Opret bruger”
2. Indtaste din email og det password du ønsker at logge ind med fremover. Det skal være den samme e-mail du normalt logger ind med som medlem.
3. Der sendes en mail med et link til din email-adresse.
4. Klik på linket i e-mailen og så er du i gang
5. Stil et forslag, foreslå et tema eller stil op som kandidat

 

Har du brug for en flyer, som du kan sende videre omkring Foreningens Dag 2020 kan du se og downloade den her.  

Hvis du er interesseret kan du se programmet fra sidste års Foreningens Dag 2019 her.