Mere end 100 trænere og hjælpetrænere samles i weekenden til uddannelsesdag

D. 8. november 2018.

Kategori: Svømning

Vi investerer rigtig meget i at udvikle og uddanne vores trænere og hjælpetrænere til at blive endnu dygtigere til at undervise alle vores medlemmer. Derfor samles mere end 100 trænere og hjælpetrænere til nyt initiativ.

Derfor afholder vi lørdag d.10. november et nyt uddannelsestiltag. Det er i form af en uddannelsesdag for alle trænere og hjælpetrænere i Svømmeskolen. Derfor er over 100 trænere samlet for at øge deres kompetencer og viden inden for alle dele af deres daglige undervisning, lige fra teamsamarbejde til udvikling af nye, sjove og lærerige lege er på programmet. 

De skal både være i vandet og undervises i teorilokalet. 

Alt i alt får de masser af nye indspark og inspiration som de kan tage med ud i hverdagen i Hovedstadens Svømmeklub, så deres undervisning bliver endnu bedre og sjovere for alle medlemmer. 

Se programmet her.

 

 

 

Vi gør opmærksom på, at pga. uddannelsesdagen er al undervisning aflyst lørdag d.10. november.