TRI-svømning
Seriøs svømmetræning for triatleter
Vores Tri-hold inkluderer svømmere i stort set alle kategorier med en interesse for svømning i åbent vand, til øvede svømmere, som træner til Ironman eller andre større TRI begivenheder. Der svømmes flere gange pr. uge og målet med træningen på TRI holdene er simpel: God svømmeteknik.
Der er altid ambitiøse trænere på kanten og der lægges vægt på, at alle bliver tilgodeset. Derfor deltager trænerne ikke selv i træningen, men står på kanten og vejleder den enkelte udøver i korrekt teknik.
Udover den almindelige svømmetræning tilbyder holdet også en god mulighed for interesse- og vidensdeling. Om det så er gode løbetræningsruter eller det nyeste udstyr, er der altid nogle engagerede holdkammerater at snakke med det om. Vi har et godt miljø på holdet og en god træningsfilosofi med fokus på det brede sundhedssyn: Fysisk, psykisk og socialt velvære frem for alt!
I sommerperioden vil det være muligt at tilmelde sig vores åbent vand hold. Læs mere om vores åbent vand hold her.
Du kan læse mere om de svømmehaller vi underviser i her.