Årgang 2 på træningslejr i Ishøj

Skrevet af

Anne-Marie Appelqvist.

D. 6. juni 2017.

Kategori: Elitesvømning

I Kristi Himmelfartsferien tog 24 glade Årgang 2-svømmere afsted på deres forberedende træningslejr frem mod sommerens mesterskaber, Danske Årgangmesterskaber på langbane. Turen gik syd på til Ishøj, og bestod af 4 dages intensiv træning. Det blev til 8 træningspas og en tur i trampolinland.

 

 

Onsdag aften efter træning i Bellahøj, tog vi en kort køretur til Ishøj, hvor vi blev indlogeret på 4-mands værelser. De efterfølgende dage bestod af to gange daglig langbanetræning i Ishøj Svømmehal på tværs af de normalt opdelte pige- og drengehold. Svømmerne havde et hårdt program foran sig, og alle tog imod udfordringen rigtig flot. Særligt de ældste fik lagt nogle gode meter i banken og de yngste fik ekstra tid til at fordybe sig i det tekniske arbejde, hvor de havde en træner med i vandet til hver træning. 

Det gode vejr blev nydt for fulde drøn i pauserne, hvor særligt den udendørs trampolin var vanvittig populær. Derudover havde holdlederne arrangeret en social aktivitet, som bestod i en tur til X-Jump i Herlev, hvor svømmerne fik brugt deres overskydende energi; en stor succes, hvor mange fik rykket ved deres grænser for hvad de turde lave af akrobatiske hop.

På den sidste dag, søndag, blev træningslejrens svømmere kåret, selvom det var svært at vælge. Priserne gik til Sara Kaarup Andersen på pigeholdet og Matthias Slot på drengeholdet, som begge arbejdede meget koncentreret og vedholdende gennem hele ugen. Stort tillykke til begge to!

 

Lidt billeder fra turen:

Sebastian og Tobias er glade efter en hård træning.

 

Sara og Zoe holder pause fra tekniktræning.

 

En pause i skyggen efter X-Jump.

 

En god træning med gode venner (Charlotte, Zoe, Malú, Juliane og Sara).

 

De kan ikke få nok af vand; en tur på stranden og en soppetur i det gode vejr.

 

Trætte og glade svømmere efter trampolinspring.