Tilmelding til ny svømmesæson udskydes

Skrevet af

Lars Sørensen.

D. 5. juni 2020.

Kategori: Svømning

Vi må desværre udskyde de planlagte tilmeldinger til den nye svømmesæson. Årsagen til udskydelsen er den fortsatte usikkerhed om myndighedernes genåbningsplan for svømmehallerne.

Tilmeldingerne var planlagt til at køre 8., 15. og 22. juni. Lige nu kan vi ikke præcist sige, hvornår vi kan åbne for tilmeldingerne. Vi håber på slutningen af juni eller på starten af august. Vi skriver til alle eksisterende medlemmer, når der er nyt og opdaterer naturligvis hjemmesiden også. 

Årsagen til udskydelsen er den fortsatte usikkerhed om myndighedernes genåbningsplan for svømmehallerne og ikke mindst, usikkerhed om de retningslinjer, som svømmehallerne kommer til at skulle genåbne under. Lige nu er meldingerne fra myndigheder og politikere uklare.

Når vi åbner for tilmelding til den nye svømmesæson skal vi have så megen sikkerhed som muligt for, at de svømmehaller, hold, svømmetider og pladser, som vi udbyder også kan gennemføres. Lige nu er usikkerheden for stor. Vi risikerer at få tilmeldt medlemmer til svømmehold, som vi ender med ikke at kunne gennemføre pga. skærpede myndighedskrav. Det er ikke en situation, som vi ønsker sætte vores medlemmer i.

Hvad der betyder noget for dig…
…er vigtigt for os. Derfor har vi lige nu brug for, at du bruger fem minutter på at udfylde den årlige medlemsundersøgelse. Undersøgelsen lukker om få dage, udfyld derfor undersøgelsen nu. Link til undersøgelsen er fremsendt til medlemmer.

Hvad med AquaCamps?
Vi planlægger og håber stadig, at vi kan gennemføre et mindre antal sommerskolecamps. De bliver ikke som de plejer at være, men vi har planen klar for særlige udgaver med mindre hold. Forudsætningen for, at vi kommer til at udbyde AquaCamps er, at vi kan gennemføre camps, hvor vandaktiviteter indgår og ikke mindst, at de kan gennemføres med høj kvalitet.

Ikke mere undervisning i denne sæson
På grund af myndighedernes usikre udmeldinger om genåbningsplanerne for svømmehaller kommer vi desværre ikke til at genoptage undervisningen på vores hold før sommerferien. Der er undtagelser, som fx konkurrencesvømmehold, teknikskolehold m.fl., hvor vi træner udendørs i parker og online. Her fortsætter træningen som udmeldt af holdenes trænere.

Bliv alligevel klar til stranden og pool
Vi er kede af, at vi ikke har kunne klæde vores børnemedlemmer på, via vores AquaSafe forløb, til at kunne begå sig sikkert ved strand eller pool i sommerferien. Inden turen til stranden and poolen, opfordrer vi derfor alle til at læse om de fem baderåd, som vi har samlet på vores hjemmeside. Tjek også Dansk Svømmeunions hjemmeside om AquaSafe om at blive strandklar. Her er der bl.a. korte lærerige videoer.