Tilmelding for eksisterende medlemmer, mere information

D. 19. juni 2016.

Kategori: Foreningen

Søndag den 19. juni kl. 10.00 åbnede vi tilmelding for eksisterende medlemmer. Det blev en travl dag for det nye tilmeldingssystem. Men heldigvis og vigtigst fik vi gentilmeldt tæt på 3.000 medlemmer. 

Det store pres er nu her kl. 16 ved at være overstået nu, køen er aftagende. Vi har holdt telefonerne åbne i ekstra 2½ timer, dvs. fra 10-16.30. Der har siddet 6 medarbejdere nonstop på telefonerne i det tidsrum. Nu er der lukket på telefonerne. Vores telefontider er udvidede i den kommende uge: mandag kl 9.30-17.00, tirsdag – torsdag kl. 9.30-15.00.


Vi har fået tilmeldt tæt på 3.000 medlemmer på ca. 6 timer. Tak for jeres tålmodighed.

Har I oplevet konkrete udfordringer med tilmeldingen og køen. Fx, at I har fået tilmeldt et forkert hold, eller været udsat for en teknisk fejl, så skriv en mail til [email protected]. Men prøv gerne at logge ind og tjekke under ”din holdtilknytninger” før du skriver. Her ser du det hold, som vi har registreret dig/dit barn på. 

Vi behandler alle henvendelser så hurtigt som muligt. Men der kan gå nogle dage før I hører fra os, da der traditionelt er mange henvendelser.