Succesfuld FUNdamentals 3 i Damsøbadet
Kategori: Elitesvømning
Succesfuld FUNdamentals 3
Af: Jesper Bøgeskov
Søndag d. 8. maj - på en skøn og varm solskinsdag – blev der i Damsøbadet afholdt FUNdamentals 3 for Aspiranter, Talenter og Årgang 2 svømmere.
Generelt var det et rigtigt godt stævne, hvor svømmerne bl.a. fik pudset teknikken af i samtlige discipliner, og de nye Aspiranter fik prøvet at være til stævne for allerførste gang. Og hvad angår de nye svømmere, så var det imponerende at se, hvor flot de klarede sig. Det lover godt for fremtiden!
Flere svømmere gjorde små eller større fremskridt, enkelte lidt tilbagegang, men samlet var det et positivt indtryk trænerne stod med efter stævnet. Og husk at FUNdamentals i høj grad handler om at sætte fokus på den langsigtede udvikling - og ikke nødvendigvis kun det at vinde.
Tak til de mange frivillige hjælpere, tidstagere, holdledere m.fl. for hjælp til afvikling af stævnet.