Optakt til Danske årgangsmesterskaber på kortbane

D. 3. februar 2017.

Kategori: Elitesvømning

I weekenden d. 3. – 5. februar mødes landets bedste årgangssvømmere til de Danske Årgangsmesterskaber på kortbane.

 

 

Mesterskabet er delt i et A-stævne og et B-stævne, opdelt efter svømmernes alder. Stævnerne bliver afholdt i henholdsvis Odense og Ringe. Til A-stævnet deltager 2002-2003 drenge og 2003 piger, mens det til B-stævnet er 2004 drenge og 2004-2005 piger.

Hovedstaden kommer velforberedte, og svømmerne glæder sig utrolig meget til at blive sluppet løs og svømme hurtigt. I trænerteamet ser vi også frem til denne sæsons kortbaneafslutning. Vi har store forventninger til mange forbedringer og gode resultater.

Vores målsætning er, at vi får skabt en fantastisk stemning i hovedstadslejren, og at mange svømmere ender med top-3-placeringer og top-8-placeringer, samt at vi kommer hjem med et hav af personlige rekorder!

Derudover vil vi være ekstra opmærksomme på vores generelle niveau og resultater i IM-disciplinerne, som vi anser for væsentlige i forhold til svømmernes langsigtede muligheder.

I alt deltager 34 svømmere fra klubbens Årgang 1 og Årgang 2 hold til A- og B-stævnet.

 

Vores meget ambitiøse målsætning er samlet for begge stævner:

40 top-3-placeringer

80 top-8-placeringer

85% personlige rekorder

 

3-4 … GO’ HOVEDSTADEN !

 

Flotte negle i bedste HSK-stil!

Oliver Søgaard-Andersen glæder sig til weekenden. 

Sofie Maagøe og Valdemar Brøns nyder en af pauserne. 

 

Dagens træningspas er overstået med bravur. 

Her ses holdet efter sejren over Sigma til DUAL MEET.