Danish Open 2017 blev til ”lige ved og næsten”…

D. 12. april 2017.

Kategori: Elitesvømning

Summen af de mange dages svømning blev 6 medaljer, 10 A-finaler og Johanne Hingebjerg udtaget til Nordiske Junior Mesterskaber.

Summen af de mange dages svømning blev 6 medaljer, 10 A-finaler og Johanne Hingebjerg udtaget til Nordiske Junior Mesterskaber.

 

Herudover har klubben fået Óli Mortensen udtaget til VM for Færøerne, Maria Grandt var meget tæt på VM-kvalifikation i 4 x 200 m fri og Mathilde Hager var ligeledes meget tæt på EM junior kvalifikation i 50 m fri.

 

På overfladen fine resultater der resultatmæssigt var bedre end i mange år for klubben. Præstationsmæssigt er elitetræner Olaf Wildeboer dog ikke tilfreds med stævnet som helhed. Olaf udtaler: - Nedtrapningen til stævnet blev ikke ramt rent. For få svømmer bedste tider. Forberedelserne var ellers tæt på perfekte for hele holdet med god træningslejr i Sydafrika og lovende forberedelsesstævner. Olaf udtaler videre: - Marias og Mathildes tæthed på at kvalificere sig til interessante internationale mesterskaber viser, at det var realistiske målsætninger.

 

De seks medaljer fordeler sig som følger:

 

Óli Mortensen: guld i 1500 m fri, guld i 800 m fri og sølv i 400 m fri

Maria Grandt: sølv i 400 m fri og bronze i 400 m IM

Josefine Nielsen: bronze i 1500 m fri

    

Olaf Wildeboer fremhæver dog præstationerne fra Årgang 1 svømmerne fra klubbens andethold. De deltog ved stævnet i tung træning og for at høste vigtig erfaring. De klarede det rigtig godt og sætter masser af bedste tider.

 

Opsummeret i tal blev de samlede resultater sådan her:

 

69 starter i indledende, 27 personlige rekorder (PR) = 39%

11 x C-finaler

20 x B-finaler

10 x A-finaler

41 starter I finalerne, 14 PR = 34%

11 nye klubrekorder

3 nye juniorklubrekorder