Nyt Elite Sprinthold for tidligere konkurrencesvømmere

D. 22. februar 2019.

Kategori: Elitesvømning

Er du tidligere konkurrencesvømmer, mindst sidste års junior og savner du fællesskabet, klublivet og en god gang svømmetræning, skal du kigge nærmere her.

 

Holdet kommer til at bestå af seniorsvømmere og sidste års juniorsvømmere. Træneren er Morten Børre og der er tre gange ugentlig træning på Bellahøj Svømmestadion eller i Flintholm Svømmehal.

Træningstiderne er sådan her:

 

Mandage, Flintholm Svømmehal, 20.30-22.00

Onsdage, Bellahøj Svømmestadion, 18:00 til 20:00

Fredage, Flintholm Svømmehal, 17.00 til 19.00

 

Holdet starter mandag 11. marts og tilmelding foregår nemt her.

Profilen på deltagende svømmere er tidligere konkurrencesvømmere fra et førstehold eller et juniorhold og som ønsker stadig at have en tilknytning til sporten. Holdet træner seriøst, disciplineret og efter samme værdier og professionelle tilgang som resten af klubbens konkurrencehold. Der er altid en træner på kanten, som har forberedt et eller flere programmer.

Planlægning for holdet foregår under vejledning og overordnet ledelse af klubbens cheftræner.

Læs mere om holdet, når du tilmelder via ovenstående link.