Månedens svømmere nov. 18
Kategori: Elitesvømning
Trænerne i konkurrenceafdelingen har udnævnt månedens svømmere for november.
T3 - piger
Månedens svømmer på T3 Piger er Esther. Esther har det seneste stykke tid været god til, at møde tidligt ind og hjælpe med at ligge banetorvene i vandet. Efter banetorvene har været lagt i vandet, har Esther givet den mere gas end hvad hun plejer, og specielt torsdag morgen har vi været positivt overrasket over Esthers niveau, når vi har stilet krav til mængden af undervandssvømning.
Stort tillykke fra trænerteamet på T3
T3 - drenge
Månedens svømmer på T3 Drenge er Evald. Evald er op imod 2,5 år yngre end de ældste, og det kan derfor nogle gange være lidt svært at forstå hele programmet. Dette holder dog ikke Evald tilbage fra at svømme og følge godt med. Evald er nemlig god til at kigge på de andre eller gentage den del af programmet han forstår, en god beslutning i stedet for blot at vente ved kanten. Evald bliver dog hele tiden bedre til at forstå programmet, og dette smitter af på det tekniske arbejde der i forvejen er af høj kvalitet, men bliver endnu højere.
Stort tillykke fra trænerteamet på T3
T1
Månedens svømmer for november er Juliane Lundsgaard (2006). Juliane får prisen for at være utroligt koncentreret og fokuseret i træningen. Juliane formår altid at have fokus på sine udviklingsmuligheder, og er dygtig til selv at bede om feedback og til at finde ekstra fokuspunkter. Lige gyldigt hvilken type træning vi laver, ser Juliane positivt på alle udfordringer og hun holder altid humøret højt ligegyldigt hvad der hun bliver præsenteret for. Stort tillykke!
E1
Maria Grandt er valgt som månedens svømmer i november 2018 på baggrund af en fremragende DM på kortbane i Vejle med vedvarende seriøsitet og fokus gennem hele måneden.
Til DM klarede Maria at slå klubrekort i 50 fri to gange, 800 fri to gange, 1500 fri og 200 IM.
Maria vandt også DM guld 200 IM og 1500 fri.
Maria har aldrig før haft et stævne, hvor hun har svømmet så godt i så mange løb. Hendes erfaring og gode træningsvilje begynder for alvorligt at udforme sig.