Månedens Svømmere i oktober
Kategori: Elitesvømning
Så har trænerne i konkurrenceafdelingen udnævnt månedens svømmere. Her er de, der har gjort sig fortjent til titlen i den forgangne måned.
T3 - Piger

Månedens svømmer går til Asta H. Hun har forbedret sig meget siden sæsonstart. Selv om hun kan have svært med nogle af fokuspunkterne, så gør hun altid sit bedste og kæmper for at blive bedre. Hun er en super kammerat og bidrager godt til holdet. Hun træner pt. med T2 to dage om ugen, så hun kan repræsentere månedens svømmer på begge hold! ;-)
T3 - Drenge

Månedens svømmer for drengene går til Hannibal. Han gør sig altid umage med fokuspunkterne og arbejder målrettet til træningerne. Han er en super kammerat, som forstår balancen mellem leg og fokus under træning.
T2 - Drenge

Månedens svømmer på T2 Drenge går til Hans Bjørn Legind. Han modtager prisen som månedens svømmer på baggrund af en virkelig god træningslejr, hvor alt, der skulle gøres, blev gjort og uden at gøre det til et problem. Det er ikke altid til helt at finde ud af, hvordan Hans' motivation er, men når svømmerne selv får lov til at bestemme øvelser eller lave noget, hvor pulsen skal godt op, er Hans ikke bange for at give den gas.
Stort tillykke fra hele trænerteamet :D
T2 - Piger

Månedens svømmer på T2 Piger går til Clara Dam Lukowski. Clara kom i en sen alder til holdet fra AquaWin og har blot svømmet på T2 Piger i et halvt år. På trods af dette formår Clara at være en af dem, der skaber mest stemning på holdet, og hun er en af dem, der rykker sig mest. Super godt gået!
Stort tillykke fra hele trænerteamet :D
Talent 1

Månedens svømmer på Talent 1 for oktober er Tristan Jensen, som i denne måned til hvert træningspas har været positiv og arbejdet koncentreret. På træningslejren var Tristan god til at være opmuntrende og støttende for holdkammeraterne under de svære træningspas. Derudover har han været god til at arbejde med sin teknik i alle stilarter og få det brugt til regionsmesterskabet. Stort tillykke Tristan!
Elite 2

Bertram Dreyer Riis har i to omgange i oktober sat PR i 200 butterfly og samtidig forbedret juniorklubrekorden.
Bertram er gået forrest i hverdagen med en god indsats, hvor han har arbejdet godt med detaljerne samt forbedret sin fysiske form. Han fremstår som et godt forbillede gennem sine handlinger.
Elite 1

Johanne Hingebjerg vælges som månedens svømmer i oktober med følgende begrundelse: Johanne har udvist godt kammeratskab på holdet under træning og har specielt været god til at motivere og bakke op om sine holdkammerater, når der var hård træning på programmet. Hun har svømmet godt og trænet hårdt både på træningslejren og hjemme, derfor vælges hun som oktober månedens svømmer. Godt svømmet, Johanne!