Månedens svømmere i januar

D. 4. februar 2020.

Kategori: Elitesvømning

Så har trænerne i konkurrenceafdelingen udnævnt månedens svømmere. Her er de, der har gjort sig fortjent til titlen i januar måned.

 

 

 

 

 

 

T3 piger

 

Månedens svømmer for T3 piger går til Ella. Ella havde en lidt hård start på sæsonen, og var en smule efter de andre med teknikken. Det har dog virkelig ændret sig! Hun gør en rigtig flot indsats til hver træning, og er i gang med at lære, at det at ’fejle’ er helt i orden. Det kan vi alle sammen lære noget af. Derudover så er Ella en super kammerat, som gør hendes svømmekammerater og trænere glade. Alt i alt en rigtig god udvikling!

 

T3 drenge

 

Månedens svømmer for T3 drenge går til Silas B. Silas har et rigtig højt niveau i træningen. Han har dog nogle gange lidt svært ved at styre koncentrationen, hvor fokus og det høje niveau forsvinder lidt. Det er han til gengæld blevet meget bedre til at styre, så hans høje niveau næsten ikke svinger.  I denne måned har Silas virkelig forstået den fine balance mellem sjov og fokus. En rigtig flot udvikling!

 

T2 Drenge

Månedens svømmer på T2 drenge går til Anton Wiuf. Anton er god til at have ’ja-hatten’ på, og gør tingene uden alt for meget brok. Dog lader han ikke alt stå til, men formår på en fin måde at fortælle om sine ønsker for, hvad vi skal svømme, og altså derigennem tager en interesse i sin egen udvikling.

Stort tillykke fra hele trænerteamet :D 

 

T2 Piger

 

Månedens svømmer på T2 Piger går til Andrea Lage. Andrea har denne måned arbejdet rigtig flot med især ’catch’ og andre detaljer. Derudover så er hun begyndt, specielt om tirsdagen, at lægge sig forrest på banen. Hun har dermed taget et skridt op af ’modenheds-stigen’ og tager nu ansvar for banen og starttiderne.

Stort tillykke fra hele trænerteamet :D  

 

 T1

 

Månedens svømmer på T1 for december og januar går til Mathilde Møller. Mathilde har over de sidste to måneder været rigtig dygtig til at have en positiv tilgang til sin træning. Hun har været fuldt optaget af at forbedre sin teknik, og selvom det ikke altid lykkes i første omgang, så har Mathilde bare kløet på og prøvet igen. Mathilde har samtidig også vist, at man kan, hvad man vil, så længe man vil det nok. Til stævne i Hamborg gik hun ud kl 1 om natten, og slog sin pr i 100 meter fly. Alle trænere på T1 ønsker Mathilde tillykke - og fortsæt endelig det gode arbejde.

 

Elite 2

 

Tobias vælges som månedens svømmer på Elite 2 med følgende indsats som grundlag: Tobias har holdt kampgejsten højt i januar og taget udfordringerne op, hvilket gør, at vi som trænere har kunne se, at han har et klart mål med at komme til træning. Han kommer ikke bare, fordi at han skal, men fordi at han faktisk ved, at hvis han kommer og arbejder for det, så vil han udvikle sig. Tobias virker dermed som en inspirationskilde for resten af holdet. 

 

Elite 1

 

"Since the start of the year, Maria has been really focused on her preparation towards Danish Open. She is working on her technique and especially her freestyle stroke is looking pretty strong. She is also making small changes to improve her nutrition as well as her recovery and most importantly, she is enjoying the process and comes to practice with a big smile and ready for the challenge".