Månedens svømmere i februar

D. 4. marts 2020.

Kategori: Elitesvømning

Så har trænerne i konkurrenceafdelingen udnævnt månedens svømmere. Her er de, der har gjort sig fortjent til titlen i februar måned.

Månedens svømmer T3 Piger

Månedens svømmer fra T3 piger går til Alice. Hun er begyndt at søge mere opmærksomhed blandt trænerne, hvilket vi kan se på hendes flotte fremgang. Hun er blevet mere fokuseret i træningen, og hun er virkelig begyndt at sætte pris på at få teknikken til at side. Det viser sig også til stævner, hvor Alice har svømmet nogle rigtig flotte løb. Derudover er Alice altid en glad og smilende pige, som spreder god stemning blandt trænere og svømmere. Det sætter vi stor pris på!

Månedens svømmer T3 Drenge

Månedens svømmer fra T3 drenge går til Kalle. Han har virkelig vist fremskridt både til træning og til stævner. Kalle er rigtig ved at fange, at arbejdet med fokuspunkterne er vigtigt for flot svømning. Han er også blevet meget mere fokuseret og koncentreret under træningen. Derudover søger han også mere og mere hjælp fra trænerne, hvilket vi er glade for, da det er derfor, vi er der. Alt i alt en rigtig flot fremgang!

Månedens svømmer T2 Piger 

Månedens svømmer på T2 Piger går til Alma Bløcher. Alma er en af dem der altid er med i snakken om, hvem der fortjener at blive månedens svømmer, og nu er det blevet hende. Alma har ikke nødvendigvis lavet nogle kæmpe spring denne måned, men har en generel god interesse for sin svømning, et flot ''mentalt fremmøde'' og en god selvstændighed. De ting gennem en hel sæson, og mere til, er jo det der skaber de bedste resultater, så selvfølgelig fortjener Alma at blive månedens svømmer.

Stort tillykke fra hele trænerteamet på T2

 

Månedens svømmer T2 Drenge 

Månedens svømmer på T2 Drenge går til Konradas Juska. Konradas er begyndt at rykke sit niveau op mod et sted, hvor det er endnu sjovere at være med, og er begyndt at få øjnene op for, hvor dygtig han egentlig er. Derudover er han ikke den, der siger mest, men han giver det altid et forsøg, og er tilmed også begyndt at tage fat i trænerne noget oftere for at få feedback, hvilket er super godt.

Stort tillykke fra hele trænerteamet på T2

Månedens svømmer T1 Drenge

Månedens svømmer på T1 går til Karl Korfix Barlebo. Karl har haft en rigtig positiv udvikling gennem de sidste par måneder, hvilket meget skyldes hans meget positive tilgang til sin træning. Karl er ikke bange for at udfordre sig selv, og er blevet meget dygtigere til at opsøge os trænere, så han kan få en hjælpende hånd, med sin teknik. Dette fantastiske arbejde var da også til at spore i starten af måneden, hvor Karl virkelig fik rykket nogle placeringer op på ranglisten til årets DMÅ-Kortbanestævne i Gladsaxe. Karl er også god til at holde humøret højt til træning, hvor hans glade tilstedeværelse og jokes, gør træningen til et federe sted at være, for både svømmere, såvel som trænere.

Karl ønskes stor tillykke fra hele trænerteamet på T1, og fortsæt endelig det gode arbejde.

 

Månedens svømmer Elite 2

Jens er blandt hele trænerteamet valgt som februar måneds svømmer. Jens har trænet fænomenalt og vendt en lidt svær tid med udfordringer til hans fordel. Han gør det godt til træning, og har lagt en god indsats træningsmæssigt, som nu er begyndt at vise sig i de tider han svømmer. Tillykke til Jens for at blive februar måneds svømmer.

 

Månedens svømmer Elite 1

Victoria vælges som månedens svømmer for februar, fordi hun har gjort et godt arbejde og trænet godt på Cypern. Hun har udvist et rigtig godt mindset til træning og haft en god attitude hvilket har smittet af på de andre svømmere og gjort at atmosfæren på holdet er blevet højnet. Tillykke med at blive februar måneds svømmer Victoria.