Månedens svømmer september 2016
Kategori: Elitesvømning
Så er månedens svømmer for september kåret på alle HSKs konkurrencehold.
De kårede svømmere får, udover æren, en begrundelse fra deres træner og et flot diplom. Tillykke med titlen til alle svømmerne. Månedens svømmere er ikke bare de svømmere, der har vundet flest medaljer eller svømmet stærkest, men de svømmere der har gjort sig særligt bemærket. Fx ved positiv indstilling til træning, godt fremmøde eller bare at have fokuseret på at forbedre tekniske dele af sin svømning.
Talent piger
Månedens svømmer for talent piger bliver i denne måned Emilie Thomsen.
Emilie har gennem måneden, vist 100 procent fremmøde og har været rigtig koncentreret til træning. Hun er blevet god til at tage trænernes rettelser til sig, og arbejde videre med disse. Dertil har Emilie haft nogle gode stævner denne måned, hvor hun har rykket sit niveau og vist masser af gå på mod. Tillykke Emilie. Fortsæt det gode arbejde!
Talent drenge
Månedens svømmer på talent drenge er Tristan Jensen.
Tristan har svømmet utrolig stærkt og udviklet sig helt vildt denne måned, både teknisk men især mentalt. Tristan har taget den mentale del af træningen til sig, og evaluerer nu sig selv og sin egen indsat efter hver øvelse og konkurrence.
Den personlige refleksion er hvad der skaber morgendagens svømmestjerner, og derfor er Tristan blevet denne måneds svømmer på talent drenge.
Årgang 1
Månedens svømmer på årgang 1 er Joshua Sidebotham (2003).
Joshua har arbejdet utrolig flot og på et stabilt meget højt niveau. Joshua tager udfordringer med et smil og kæmper altid det bedste han kan til hvert træningspas.
Joshua’s gå-på-mod og gode humør giver et positivt løft til hele årgang 1 og er med til at gøre hverdagen sjovere for både holdkammerater og trænere. Stort tillykke med titlen.
Årgang 2 Piger
Malu Christensen (2006) er månedens svømmer på Årgang 2 Piger. Malu har imponeret alle trænere med sin seriøse og koncentrerede tilgang til træning. Hvad end det er på kanten eller i vandet, så er Malu rigtig dygtig til at fokusere på sig selv og sine egne udviklingsområder uden at blive distraheret af fnisende holdkammerater. En rigtig flot tilgang til træningen for så ung en svømmer – og det vil vi gerne hylde! Stort tillykke.
Årgang 2 Drenge
Mads Møller (2005) er månedens svømmer på Årgang 2 Drenge. Mads er faldet rigtig godt til på holdet efter oprykningen i august, og i denne måned har Mads vist at han allerede er i stand til at bruge og huske alle de nye elementer selvom det meste stadig er nyt. Mads har således vist et enormt højt træningsniveau til alle træninger, og han forstår både at tilpasse sin teknik og reflektere over mulige forbedringer. Godt arbejde, Mads, fortsæt det endelig!
Førsteholdet
We have 2 swimmers of the month this time, Mathias Vestergaard and Frederik Lentz. Both swimmers are coming up from Årgang 1 with a great attitude and always good work ethics. The boys are never complaining about anything and just doing the required work as good as they are able to. They are always present in practice and are excellent teammates Both boys are humble, hard workers, bring joy and spirit to the team. Good job GUYS!