Månedens svømmer på Kejserpingvin Guld – maj 2019
Kategori: Svømning
Månedens svømmer på Kejserpingvin guld 1 og 2 er fundet. Læs her hvem der har gjort sig særligt bemærket i maj måned.
I sidste måned kårede vi månedens svømmer for maj på Kejserpingvin Guld holdene.
Vi havde i maj måned særligt fokus på svømmere der har gjort sig særligt umage og har højt fremmøde og her har særligt to svømmere gjort sig bemærket!
Kejserpingvin Guld piger
Månedens svømmer på Kejserpingvin guld piger blev Ellen.
Ellen har i de sidste to måneder blomstret utrolig meget. Hun er blevet mere fokuseret og har givet den gas på en helt anden måde end vi har set hende gøre tidligere. Dette har medført, at hun har rykket sin teknik og generelle niveau utrolig meget.
Ellen er en sød og sjov pige, der altid kommer glad til træning og spreder god stemning.
Super sejt Ellen – fortsæt det gode arbejde!
Kejserpingvin Guld drenge
Månedens svømmer på Kejserpingvin guld drenge blev Karl.
Karl bliver månedens svømmer, fordi han altid lægger en super flot indsats til svømning og dryland. Han er god til at koncentrere sig, øver sig på de svære ting og giver den gas, når der skal være tempo på. Dette har medført, at han igennem hele sæsonen har vist en flot udvikling og fortsat har rykket sit niveau.
Herudover er Karl en rigtig god holdkammerat. Han er altid et stort smil, når han kommer til svømning og er altid klar til at hjælpe, der hvor der er brug for det, hvilket også gør at han er meget vellidt på holdet!
Stort tillykke Karl – fortsæt det gode arbejde.