Månedens svømmer på Kejserpingvin Guld – Januar

Skrevet af

D. 1. februar 2019.

Kategori: Svømning

Månedens svømmer på Kejserpingvin guld 1 og 2 er fundet. Læs her hvem der har gjort sig særligt bemærket i januar måned. 

I slutningen af januar kårede vi månedens svømmer for januar på de to Kejserpingvin Guld hold.

Vi har i denne måned haft særligt fokus på personlig udvikling, koncentration og glæden ved svømning og der har særligt to svømmere gjort sig bemærket!   

Kejserpingvin Guld piger

Månedens svømmer på Kejserpingvin guld piger blev Alice.

Alice er en sød og glad pige, der kommer til træning hver eneste gang og altid er klar på skæg og ballade. Hun har den sidste tid været utrolig god til at koncentrere sig og har udviklet sig meget motorisk. Dette har resulteret i en rigtig flot fremgang på det tekniske niveau og derved også hendes fart i vandet.

Alice er en rigtig god holdkammerat, der er god til at tage sig af de andre piger og altid er klar på at give en hjælpende hånd. Med hendes smil, grin og jokes, spreder hun en rigtig god stemning på holdet.

Stort tillykke Alice – fortsæt det gode arbejde!

 

Kejserpingvin Guld drenge

Månedens svømmer på Kejserpingvin guld drenge blev Frederik S.

Frederik har i en længere periode været syg, træt og siddet meget på kanten til træning. Den sidste måned har han formået at ændre dette og er blomstret op på holdet. Frederik er blevet meget bedre til at høre efter og har arbejdet med sin teknik! Dette har giver pote og vi ser nu en Frederik med meget mere gåpåmod og vilje, der har rykket sit niveau i vandet og til dryland.

Super sejt gået Frederik – fortsæt det gode arbejde!