Månedens svømmer på Kejserpingvin Guld – Februar 2019
Kategori: Svømning
Månedens svømmer på Kejserpingvin guld 1 og 2 er fundet. Læs her hvem der har gjort sig særligt bemærket i februar måned.
I sidste uge kårede vi månedens svømmer for februar på de to Kejserpingvin Guld hold.
Vi har i denne måned haft særligt fokus på personlig udvikling og glæden ved svømning og der har særligt to svømmere gjort sig bemærket!
Kejserpingvin Guld piger
Månedens svømmer på Kejserpingvin guld piger blev Ella.
Ella bliver månedens svømmer, fordi hun altid kommer til svømning med et fantastisk humør og gåpåmod. Hun kommer hver eneste gang med et kæmpe smil på læben og får forældrene til at ændre deres planer, hvis de skulle overlappe med træningen, således hun ikke misser den.
Ella en god kammerat og en fighter, der giver den gas til hver eneste undervisning. Hun yder sit bedste, følge med, der hvor det er svært og er god til at arbejde med sin teknik. Dette har givet pote og særligt siden jul har hun rykket sit niveau meget.
Super sejt Ella – fortsæt det gode arbejde!
Kejserpingvin Guld drenge
Månedens svømmer på Kejserpingvin guld drenge blev Arthur H.
Arthur har været på en længere ferie i vintermånederne, og for ikke at blive sat tilbage ift. de andre drenge var han i vandet mere eller mindre hver dag og det må siges at have virket. Han følger rigtig godt med på holdet og fortsætter med at udvikle sin teknik rigtig flot.
Derudover kommer Arthur altid til træning med et skønt humør og spreder rigtig god stemning på holdet.
Super sejt Arthur – fortsæt det gode arbejde!