Månedens svømmer på AquaWin, Oktober 2019
Kategori: Svømning
Månedens svømmer på vores AquaWinhold er fundet. Læs her hvem der har gjort sig særligt bemærket i oktober måned.
Aquawin Flintholm:
AquaWin 9+
Månedens svømmer på Aquawin 9+ Flintholm blev Alexander. Alexander har et stabil fremmøde samt yder sit bedste til hver eneste træning. Desuden er Alexander en god og hjælpsom kammerat overfor sine medsvømmere.
God stil og tillykke.
AquaWin 12+
Månedens svømmer på Aquawin 12+ Flintholm blev Caroline. Caroline er en engageret svømmer, med stabilt fremmøde og som arbejder koncentreret med teknikken. Dette har givet pote og har rykket hendes niveau rigtig meget.
Fortsæt den vej, tillykke!
AquaWin 14+
Månedens svømmer på Aquawin 14+ Flintholm blev 14+ blev Amalie. Amalie har et gå-på-mod som er imponerende. På trods udfordringer til træning, så viser hun viljestyrke og engagement til at gøre øvelserne igen og igen. Amalie er en fighter. Hun er en meget stabil svømmer, kommer altid til træning med et smil og viser lysten.
Stort tillykke
AquaWin Emdrup
AquaWin 9+
Månedens svømmer på AquaWin 9+ i Emdrup blev Jonathan.
Jonathan kommer til alle træninger, han er altid i god tid, har drylandtøj og sko med og klar til at give den gas - også til landtræning. Derudover havde han et mål for sin tid i 1000m test, som det lykkedes ham at opnå, hvilket vi synes er super sejt! Han deltog også til teknikweekenden og var med til at gøre weekenden super god!
Tillykke og fortsæt det gode arbejde!
AquaWin 12+
Månedens svømmer på AquaWin 12+ i Emdrup blev Luna.
Luna kommer til træning alle 3 gange om ugen, hvilket er super fedt. Hun lytter til øvelserne og spørger ind, hvis der er noget hun er i tvivl om. Hun gav den fuldt gas til teknikweekenden også til de hårde serier. Hun svømmede sin første 1000m test super flot og kom ind som den hurtigste på holdet!
Tillykke og fortsæt det gode arbejde!
AquaWin Vesterbro
AquaWin 9+
Månedens svømmer på Aquawin 9+ Vesterbro blev Ronja. Ronja startede senere end de andre svømmere og har på utrolig kort tid flyttet sit tekniske niveau ekstremt meget. Hun kommer til hver eneste træning og prøver sit bedste hver gang.
Super sejt. Fortsæt endelig det flotte arbejde.
AquaWin 12+
Månedens svømmer på Aquawin 12+ Vesterbro blev Ida. Ida har et enormt fokus til hver træning. Hun er god til at lytte efter og koncentrere sig om den stillede opgave selvom der kan være uro omkring.
Stort tillykke – fortsæt det gode arbejde.
AquaWin 14+
Månedens svømmer på Aquawin 14+ Vesterbro blev Alma. Alma er en humørbombe som er god til sprede glæde og energi til træningen. Derudover giver hun sig altid 100% og det betyder også at hun har rykket sig rigtig meget.
Stort tillykke.