Månedens svømmer i februar
Kategori: Elitesvømning
Så har trænerne udnævnt månedens svømmere for februar. Se her hvem der har gjort sig fortjent til den titel.
Talent 3 – Piger: Betty Bibeyron-Wara
Betty kommer altid glad til træning, og hvis der er noget galt, tager det ikke lang tid, før vi har fundet smilet frem igen. Betty er god til at træne, forstået sådan at Betty godt kan svømme ’’alene’’ og ikke behøver snakke med sine bedste veninder hele tiden. Denne evne hjælper Betty meget i forhold til at kunne koncentrere sig om det tekniske arbejde, hvilket også gør det nemmere for trænerne at kunne formidle og se Betty arbejde med rettelserne. Således fik Betty rigtig meget ud af træningen i vinterferien, hvor vi havde mere plads til at arbejde individuelt med svømmerne, og alle trænerne på T3 er enige om, at god og koncentreret træning fører til succes.
Stort tillykke J
Talent 3 – drenge: Daniel Emil Lund Cliff
Daniel møder altid forberedt op til træning, klar til at stramme banetorve lørdag morgen og arbejde koncentreret med sine rettelser. Daniel er nysgerrig på at blive bedre, og han er specielt dygtig til at se sammenhængen mellem forskellige dele af træningen og fra træning til træning. Det hjælper Daniel meget, at der hele tiden er en refleksion i gang, og det betyder samtidig, at trænerne ikke behøver sige alt, da Daniel selv har opfanget en del af det. Derudover er Daniel dygtig til at bruge trænerne, og bevidst eller ubevidst fik Daniel ekstra meget ud af vinterferien, da vi havde flere trænere pr. svømmer end normalt, og Daniel kunne derfor få stillet endnu flere spørgsmål og optimeret sin teknik yderligere.
Stort tillykke J
Talent 2 – piger: Malu Melody Christensen
Februar bød på to kortbanemesterskaber med bare en uge imellem hvert stævne. Til DÅM-K viste Malu flotte takter, og hun var især meget god til at reflektere over sine præstationer og fik dermed slået fast, hvad der skulle arbejdes på mod årgangscuppen weekenden efter. Malus træning den følgende uge var top koncentreret, og hun var særlig god til at opsøge trænerne for at finpudse på teknik og skills, hvilket viste et skønt engagement i dagligdagen. Da årgangscuppen løb af stablen, var Malu virkelig skarp i sine præstationer og viste hvordan hun med målrettet arbejde, kunne hæve sit niveau yderligere på bare en uge.
Talent 2 – drenge: Karl Korfix Barlebo
Karl Korfix Barlebo har gennem den seneste måned arbejdet hårdt med at forbedre sin svømning, specielt i det tekniske arbejde, men også når vi træner hårdt. Han lytter til de ting, trænerne fortæller ham, han arbejder med dem og er ikke bange for at prøve nye ting af. Han møder altid op med et stort smil, en god attitude og løftet pande klar til at give den max gas både til dryland og i vandet.
Stort tillykke Karl og forsæt den fantastiske indsats.
Elite 2: Victoria Vorm
Victoria Vorm leverer altid en god stabil træningsindsats, hvilket som regel giver et afkast når vi kommer til topningerne. Udover at levere en god indsats når det er udfordrende koncentrerer Victoria sig også godt om at blive bedre i de tekniske færdigheder og reflekterer over hvad der virker og hvad der ikke gør.
Sidst men ikke mindst er hun god til at være en af dem der støtter op om de andre på holdet når vi svømmer udfordrende serier, således at de andre svømmere også leverer bedre.
Elite 1: Emma Maagøe
Slutningen af 2017 og starten af 2018 har ikke været nem for Emma. Med
sygdom og personlige skader har hun måttet se sig nødsaget til at misse en
del træning i vandet og på land. Det har selvfølgelig betydet en
tilbagegang i form og en hård periode, hvor Emma har skullet kæmpe
ekstra hårdt for at komme tilbage. Trods alt dette har Emma 99% af
tiden kunnet opretholde sin fantastiske personlighed og
humørspredende attitude.
På den nu overståede træningslejr på Lanzarote har hun leveret en
ekstra stor indsats, og det vil vi i trænerteamet gerne hylde. Vi ser
dig, og vi ser hvor meget, du kæmper. Vi er stolte af dit gå-på-mod, vi
tror på dig, og vi glæder os rigtig meget til at se dig vende tilbage i
topform.
For sin attitude i modgang og sin vilje og indsats på træningslejren
vælges Emma Maagøe derfor som månedens svømmer på Elite 1 - Tillykke!!