København er stadig en rådden idrætsbanan

(bragt i Politiken)

Det er stadig idrætsfaciliteterne det er helt galt med. Ud af 93 undersøgte kommuner i Danmarks Idrætsforbunds (DIF) kommune undersøgelse, havner København på en 83. plads når man måler på adgangen til og kvaliteten af svømmehaller, fodboldbaner, idrætshaller osv.

Taler vi specifikt om svømmehaller, skal ca. 50.000 Københavnere i gennemsnit deles om en offentlig svømmehal. I Aarhus skal ”kun” ca. 24.000 Aarhusianere i gennemsnit dele pladsen i de offentlige svømmehaller. Og mig bekendt fylder en Aarhusianer og en Københavner cirka det samme. Med andre ord, er der altså godt fyldt op i svømmehallerne i København.

Det bliver ikke bedre hvis vi kigger på andre former for idrætsfaciliteter. Eks. må ca. 18.200 Københavnere deles om en lille idrætshal, tilsvarende tal for Aarhus er ca. 13.000. (www.facilitetesdatabasen.dk)

Enkelte forbedringer

Er der så ingenting sket siden sidste valg? Jo, der er et par nye svømmehaller på tegnebrættet og generelt set, har idrætslivet i København fået mere lydhørhed hos politikerne. Og Københavns Kommunes økonomiske støtte til foreningslivet ligger generelt i den gode ende. Eks. betaler vi som svømmeklub ikke halleje når vi låner byens svømmehaller. Det gør foreningslivet i andre kommuner.

Den vel nok vigtigste forbedring er, at Kultur & Fritidsborgmesteren de sidste fire år har haft et godt samarbejde med det politiske flertal. Pga. af Københavns Kommunes særlige fordeling af borgmesterposter, er der borgmestre der tilhører det politiske mindretal. Det har Kultur & Fritidsborgmesteren historisk set gjort i mange år, med få undtagelser. Og det har haft store konsekvenser for idrætten i København, at det politiske flertal ikke har ønsket at ”forære” unødige sejre til en mindretalsborgmester.

Til trods for det forbedrede samarbejde i den snart overstående valgperiode, sidder man dog stadig tilbage med indtrykket af, at det aktuelle tøbrud hurtigt kan forsvinde igen. Der er ingen velplanlagt strategi for at bringe idrætten i København op på et tåleligt niveau. Man laver strategier og mål for alt mulig andet, men idrætten står hengemt og kan få midler når resten af byens områder er blevet tilgodeset. Og i de nye byområder udvikler man stadig på livet løs, uden at sikre den nødvendige plads til idrætsfaciliteter.

Det skorter ellers ikke på events og arrangementer hvor idrætten er i fokus. Selv glæder jeg mig enormt til EM i svømning i Royal Arena i december, for blot at nævne et blandt mange fantastiske events. Der er også et par nye svømmehaller og andre idrætsfaciliteter på vej, men det er slet ikke nok og København er stadig langt bagefter. Heller ikke denne gang har noget parti, præsenteret et selvstændigt idrætspolitisk udspil. Man skulle ellers mene, der er lidt stemmer i at afskaffe ventelisterne til idræt.

Hvor er visionerne?

Den næsten lige så trængte nabokommune på idrætsområdet, Frederiksberg, har for nylig indgået en aftale med Bevæg dig for livet. DIF og DGIs vision om at få flere danskere i bevægelse. Frederiksberg har sat et ambitiøst mål om 9.500 flere motions- og idrætsaktive aktive borgere. Hvad er målene for København?

Hvor længe skal fodboldpigerne rende med pandelamper på i Ørestaden fordi der ikke er lysanlæg til fodboldbanen? Hvor længe skal Nørrebros udsatte unge hverves til bandemiljøet, fordi der ikke er plads i foreningerne? Hvor længe skal beboerne på Nordhavn leve uden en reel idrætsfacilitet? Og hvor længe skal landets største by ikke have en vision for idrætten? En vision der skal få flere unge ind i foreningslivet. En vision der skal få flere borgere i kommunen til at bevæge sig. En vision der omfavner ung som gammel og høj som lav. Ja, jeg spørg bare?

(dette indlæg også bragt i Politiken 18.11.2017)

Allan Nyhus
Formand
Hovedstadens Svømmeklub