36 glade vandpolospillere hjalp Julemanden
Kategori: Vandpolo
HSk's vandpolospillere fejrede juleafslutning for store og små med at hjælpe julemanden.
Mandag d 11 december var alle HSK's vandpolohold inviteret til julevandpolo. Her var fremmødte fra 1. og 2. divisionsherrer, -damer og U21-holdet og u15- og u13-holdene. I alt var der 36 glade vandpolo spillere.
I år startede alle med lidt opvarmning, og derefter blev der mixet hold på tværs af de forskellige aldersgrupper og køn. Det blev til 6 hold med 6 spillere på hver. I år gik den fælles aktivitet ud på at få julemanden og hans rensdyr sikkert igennem kortet og hjem til julemor. Alle havde 1 min til at se kortet, og så skulle de bevæge sig igennem kortet ved at lave forskellige vandpolo-øvelser. Da alle hold havde fundet frem til Nordpolen, tog børnene ud for at spise juleknas og se på de voksne spille kamp. Derefter var det de voksnes tur til at spise juleknas.
Vi glæder os til endnu et godt julearrangement næste år. Tak til børnene for at tage imod udfordringerne fra de voksne, og tak til alle de voksne for at gøre aftenen ekstra god for børnene.