E1-svømmerne til stævne i Edinburgh

Skrevet af

Tine Staun .

D. 1. januar 0001.

Kategori: Elitesvømning

I dagene 15. - 17. marts konkurrerede HSKs E1-hold ved Edinburgh International Swim Meet i Skotland.

For HSKs svømmere var stævnet i Edinburgh en mulighed for at komme til at prøve kræfter med et stærkt internationalt felt. Udover de skotske deltagere var der nemlig svømmere fra blandt andet England, Irland, Spanien, Tyskland, Sverige og Norge. 

Er man interesseret i resultater eller live streaming-film fra de forskellige stævneafsnit, kan de ses på eism.org.uk

Udover det stærke felt er konkurrencerne i Edinburgh også kendetegnet ved at være meget stemningsfulde. For eksempel blev alle finaler indledt med en sækkepibekoncert udført af musikere, der stod og spillede på 5-meter vippen. Og udsigten fra området fejlede heller ikke noget, da det berømte Arthur's Seat var nærmeste nabo.

 

Flere billeder fra Edinburgh kan ses på HSKs facebookside.