Forening eller forretning?

Det korte svar er, at jo større vores forening er blevet, jo mere kompliceret er det blevet at håndtere frivilligheden. Vi er på få år gået fra at være knap 1.500 medlemmer, til altså i dag mere end 5.500. Og hvor vi har professionaliseret os på alle andre områder, har vi ikke gjort det med frivilligheden. Men frivillighed har også brug for at blive håndteret professionelt, specielt i en forening af vores størrelse. Frivillighed skal koordineres, opgaver skal beskrives og nogen skal have overblikket. Det er en kæmpe opgave, som nødvendigvis må koordineres af ansatte.

Selvom det lyder modsætningsfyldt, at frivillighed skal håndteres af professionelle, er det allerede virkelighed i mange foreninger, dog ikke i idrætssektoren. Især NGO’er inden for miljø og nødhjælp har i mange år haft ansatte til at koordinere frivillige, og i de senere år har stat og kommuner også set værdien i frivilligheden og inviterer frivillige kræfter med i alt fra lokaludvalg til pleje af andre mennesker. De erfaringer og nytte af professionelle der håndterer frivilligheden, skal vi i HSK nu også til at gøre os.

HSK har dog også frivillige i dag. Mere end 100 voksne spiller en afgørende rolle og er med til at drive primært vores konkurrenceafdeling og i mindre grad vores andre discipliner som Masters, Vandpolo og Synkro. De arrangerer stævner, køreordninger, kageordninger, sidder i udvalg osv. Men potentialet må da være meget større, hvis man kigger på hele klubben. Eks. i svømmeskolen, hvor forældre i dag ikke deltager og ikke har den store mulighed for at deltage i frivilligt arbejde.

Hvorfor frivillighed?

Men “hvorfor?” kunne man egentlig spørge? Hvorfor skal vi udbrede frivillighed til hele klubben? Det kører vel fint som det er. Vi har gode ansatte der får klubben til at løbe rundt. Trænere der underviser osv. Hvad er problemet egentlig? Det ville da være så meget nemmere at justere kontingentet lidt opad, ansætte lidt flere mennesker til at drive foreningen og helt gå bort fra det frivillige arbejde. Sådan ser vi dog ikke på det.

Vi er en folkeoplysende forening. Vi vil ikke ende som en forretning. Det at være en forening, der har et almennyttigt og folkeoplysende formål, tror vi på bedst drives med frivillighed som en af foreningens grundpiller. Hvis en forening/forretning opererer med profit for øje, vil beslutningerne givetvis blive anderledes, end hvis foreningen drives med et almennyttigt mål for øje. Var bestyrelsen for HSK en lønnet bestyrelse, ville tankegangen formentlig være en anden end i dag, hvor bestyrelsen er frivillig og valgt af medlemmerne.

Vi er altså en demokratisk forening, der yder en vigtig folkeoplysende indsats. En indsats der handler om at være en forening, hvor alle typer af mennesker kan møde hinanden. En forening hvor der skabes fællesskab på tværs af socioøkonomiske grænser. En forening der er med til at binde lokalsamfund/bydele sammen. En forening hvor der er plads til alle. Og selvfølgelig en forening, hvor vi løfter en meget vigtig samfundsopgave, nemlig at gøre vores medlemmer fortrolige med og trygge i vandet, høj som lav, ung som gammel. Men selve svømmeundervisningen er en indsats vi yder på professionelle vilkår med lønnede trænere. Og da vi anser frivilligheden som en vigtig del af det folkeoplysende element, skal vi finde andre måder hvorpå frivilligheden kan udfolde sig.

I forhold til det folkeoplysende element, er der endnu en meget væsentlig grund til at inddrage medlemmer og frivillige i foreningen. Du kender det sikkert. Man har købt en vare og er ikke tilfreds. Og som forbruger kræver man sin ret. Og det må være op til virksomheden at løse problemet, jeg har jo betalt. Denne forbrugertilgang til det moderne foreningsliv, stikker hovedet frem engang imellem. Og det skulle helst ikke blive sådan, at vores medlemmer ser på os.

For vi er ikke en forretning. Vi er en forening. En forening hvor alle kan søge indflydelse via demokratiets spilleregler. Og en forening hvor man meget gerne må tage et medansvar for at gøre tingene bedre. Synes man eksempelvis at forholdene i svømmehallerne er for dårlige, så kan man ikke forvente at vi som klub alene kan gøre noget. Der må man som medlem, og gerne i samarbejde med os, gøre kommunens politikere opmærksomme på forholdene. Og det er nok lidt nemmere at tage dette ansvar, hvis man føler et tilhørsforhold til foreningen, eks. som frivillige i forskellige sammenhænge. Afleverer man blot sit barn i omklædningsrummet og henter ham eller hende 45 minutter senere, uden nogen kontakt med foreningen i øvrigt, vil tilhørsforholdet og fællesskabet naturligt have svære kår.

Frivillighed er et vigtigt fundamentet for HSK

Form og indhold i det frivillige arbejde, er under forandring

Frivillighed som vi kender den fra “gamle dage” lever i bedste velgående i mange foreninger, endnu. Men efterhånden som foreninger ændrer sig, bliver mere professionelle, bliver større, får ansatte osv., så må indholdet i det frivillige arbejde nødvendigvis også ændre sig. Kassereren er stadig vigtig i mange foreninger, men der begynder også at blive ansat personale til at håndtere kasserens typiske opgaver. Tidligere stod en frivillig for træningen, men især inden for svømmeverdenen ændrer det sig. Og digitale redskaber ændrer den frivilliges arbejde - og giver nye muligheder. Og sådan er der mange andre opgaver der ændrer form når foreningen bliver mere professionel.

Formen i det frivillige arbejde, ændrer sig også. I den klassiske forening, var og er der en hierarkisk struktur med udvalg på udvalg på udvalg, faste poster, snørklede veje til bestyrelsen osv. Det gider den moderne frivillig ikke i dag. I takt med en samfundsudvikling under heftig påvirkning fra netværkssamfundet, skal formen på det frivillige arbejde også udvikles. I netværkssamfundet er flad struktur, hurtig opståede fællesskaber, digitale medier, hurtig handling og synlige resultater nogle af nøgleordene. Det skal de også være i det frivillige arbejde.

Professionel frivillighed

Med professionel frivillighed, mener jeg at det frivillige skal sættes i system. Der skal ledelse til. Der skal koordinering til. Der skal definition af opgaver til osv. Det gælder i øvrigt uanset hvilken størrelse forening man er, at frivilligheden får bedre vilkår hvis den er sat i system. Og det kan en frivillig leder godt håndtere inden for en vis ramme, men i en stor forening som Hovedstadens Svømmeklub, må det nødvendigvis være en ansat der lægger frivilligheden i faste rammer og får det til at køre. Deraf udtrykket professionel frivillighed.

Nye måder at være frivillig på

En frivillig er ikke en, der behøver lade sig vælge til en fast udvalgspost. En frivillig kan også være en forælder der holder lidt øje i omklædningsrummet. En frivillig behøver ikke være en der fysisk befinder sig i svømmehallen. Det kan også være en der hjemmefra, skriver artikler om vores gode svømmere til lokalavisen. En frivillig kan være en hurtigt nedsat gruppe af frivillige der løser en konkret opgave, for derefter at blive opløst igen. Og en frivillig behøver ikke være medlem. Frivillighed kan være rigtig mange ting, man skal “bare” som forening finde ud af hvad man har brug for og få det sat i system. Nemmere sagt end gjort.

Næste skridt

I 2016 iværksætter vi en række forsøgsprojekter inden for frivillighed. Og vi ansætter en person til at håndtere det. Hvor vi ender henne, ved vi ikke. Men vi vil gøre alt, for at ende et godt sted. Det er nye veje for os, men det er veje vi er nødt til at betræde. Det skal vi, for at holde fast i og udvikle vores foreningsliv. For frivillighed kommer ikke nødvendigvis af sig selv.