Er du under 24, og har du lyst til at prøve kræfter med en udfordrende sport?
Kategori: Vandpolo
HSK vil gerne satse på vandpolo, så i løbet af foråret kan du prøve at spille denne sjove, sociale og udfordrende sportsgren for at se, om den er noget for dig.
Vi har været så heldige at få tildelt tre lørdage, hvor du kan komme at prøve at spille vandpolo i Bellahøj Svømmestadion.
Formålet med de tre gange er at finde spillere nok til et nyt HSK vandpolohold for unge mellem 17-24 år.
De tre lørdage er:
Lørdag d. 25/3-2017 fra kl. 15.30 til 17.30. Se eventen på Facebook.
Lørdag d. 22/4-2017 fra kl. 15.30 til 17.30
Lørdag d. 29/4-2017 fra kl. 15.30 til 17.30
De tre lørdage vil give en sjov introduktion til spillet, bolde og bevægelse i vand ift. vandpolo. Der vil være rig mulighed for at grine, men stadig få brugt alle muskler og få forbrændt nogle kalorier.
Alle er velkomne uanset svømme- og boldfærdigheder. Alligevel anbefaler vi dig, at du ikke er vandskræk, og at du har haft en bold i hånden før 😉
Kort beskrevet er ideen med det nye vandpolohold, at det i starten er et socialt hold snarere end et almindeligt konkurrencehold. Vi vil lære spillet og reglerne sammen, så vi er klar til at spille nogle sjove kampe mod andre hold.
For mere information kontakt venligst Katrine på [email protected] eller Siri på [email protected]
...og ja, det er gratis!
Nogen vil måske spørge, hvad er vandpolo?
Vandpolo kan kort beskrives som håndbold i vand. Der spilles i et normalt svømmebassin (25 m) med et mål i hver ende og to hold med hver syv spillere i vandet ad gangen. Vandpolo er en fysisk krævende sportsgren, hvor holdmoral, boldteknik samt alsidig og hurtig bevægelse i vand er de væsentligste elementer.
Vi glæder os til at se dig!