DM for junior, Århus

D. 2. november 2017.

Kategori: Elitesvømning

Juniortræner Rasmus Vilsgaard har sammenfattet en grundig optakt til de fire spændende dage i Århus. Stævnet svømmes fra 2. – 5. november og har deltagelse af hele Elite 2 og Johanne fra Elite 1. 

 

Efterårssæsonen har budt på mange nye ting. Først og fremmest har det været et helt nyt hold for alle inkl. trænere (pånær Johanne Hingebjerg, som svømmet på E1 ligesom sidste sæson). Yderligere har vi skulle vente på, at Bellahøj åbnede efter den uventede lukning.

På trods af alle forandringerne synes jeg, vi har fået leveret et rigtigt godt stykke arbejde i hverdagen, hvor alle har trænet godt igennem.

Vi ønsker i klubben, at vi over tid udvikler os til at være nordens stærkeste og mest inspirerende svømmemiljø. Lige nu er vi noget fra den vision, men vi har helt sikkert taget skridt i den rigtige retning dette efterår.

Vi kommer til at evaluere mesterskabet ud fra tre parametre: Udvikling, præstationer og resultater (og vægtet i den rækkefølge).

Udvikling

Vi skal altid gå bedre hjem end da vi kom – dvs. at vi udvikler os. Vi måler udviklingen i PR % og denne er en vigtig parameter, da vi ikke er afhængige af, hvad de andre klubber gør. Derfor skal vi som minimum have 65% PR (bronzemål) for at det er godkendt, 75% PR (sølvmål) for at det er godt og 85% PR (guldmål) for at det er fantastisk.

Såfremt vi udvikler os godt, skal det gerne medføre nogle præstationer på et højt niveau ift. vores alder, hvilket vi måler i Rudolph punkte.

Præstation

Rudolph punkte er et tysk pointtabel, som også ligger til grund for udviklingspointene, der anvendes i Hovedstaden. Rudolph punkte gives fra 1-20, hvor 20 point er europæisk topklasse i sin årgang.

Hvis man, som ældste junior ønsker at kvalificere sig til EJM til Danish Open kræver det nogenlunde 15 RP, hvis man allerede vil kvalificere sig, som mellemste årgang kræver 16 RP. Ligeledes kræver det henholdsvis 17 og 18 RP at nå en finale til EJM og ikke mindst 19 og 20 RP at få en medalje. Tabellen kan I finde her (Tiderne er på langbane): 

https://www.swiss-swimming.ch/Dokumente/Leistungssport/Swimming/Leistungssport/170123_Punkttabelle_2017.pdf

Vi tager den i brug for at monitorere, om vi er på vej i den rigtige retning.

 

Resultater

 

Såfremt vi laver gode præstationer vil resultaterne også blive derefter. Som sagt bliver det en god udfordring at opnå klubbens målsætning, da vi til DJM stiller med et meget ungt hold. Derfor må målene fra klubbens overordnede målsætning i år betragtes som guldmål.

 

 

Bronze

Sølv

Guld

Finaler

12

17

22

Individuelle medaljetagere

1

2

4

Holdkapper

1

2

3

NJM

1

1

3

 

 

 

 

Derudover har jeg tilføjet

 

 

 

Antal A finalister                         

5

6

8

Antal medaljer                           

1

5

10