AquaCamp i Tingbjerg
Kategori: Svømning
39 børn tilmeldt AquaCamp i Tingbjerg som i år blev afholdt for første gang i bydelen.
I uge 31 og uge 32 afholdt HSK for første gang AquaCamp i Tingbjerg i samarbejde med Københavns Kommune og Center og Børn og Unges Sundhed - KBH
AquaCamp er vores bud på en aktiv og sjov ferie for vandglade børn i alderen 7-14 år. I år var temaet "Jorden rundt" hvor alle børn "besøgte" forskellige kontinenter i løbet af ugen. Her fik børnene en introduktion i de kulturer og traditioner som finder sted i det gældende kontinent og alle aktiviteter i løbet af ugerne var planlagt ud fra temaet.
Bl.a. blev der, udover forskellige boldspil i skolegården, svømning og vandaktiviteter, tegnet sjove tegninger og lavet "vandbrætspil" som alt sammen var medvirkende til at skabe nye og sjove lege samt øge det sociale samvær under campene.
I uge 31 var der 17 børn tilmeldt og i uge 32 var 22 børn tilmeldt AquaCampene i Tingbjerg. Alle børn fik en goodiebag fra Dansk Svømmeunion som bl.a. indeholdt svømmebriller, badehætte og T-shit.
Den sidste dag blev fejret med uddeling af svømmemærker og diplomer som bevis for hvad børnene havde tillært sig under campene. Børnenes forældre var velkommen til at overvære overrækkelsen og flere havde medbragt frugt som blev delt ud til alle.
HSK takker for to rigtige gode uger i Tingbjerg og vi håber at kunne afholde AquaCamps i bydelen igen til næste år.