Annette Maagøe vinder Hall of Fame- svømmeprisen

Skrevet af

Sofie Bach Hansen.

D. 2. marts 2017.

Kategori: Elitesvømning

Annette Maagøe (tidl. Poulsen) løber, sammen med tre andre tidligere konkurrencesvømmere, med svømmesportens 14. flotte hæderspris Hall Of Fame til Dansk Svømme Award 2017.
Svømmesporten fylder stadig meget i Annettes liv- hun fungerer som holdleder for hendes pigers svømmehold i HSK og engagerer sig i forskellige udvalg i klubben. 

Begrundelsen for tildelingen af denne fornemme hæderspris skal findes i den succesfulde kvindeholdkap i 4x200 fri fra 1991, bestående af Annette Maagøe (tidl. Poulsen), Gitta Jensen, Berit Puggaard og Mette Jacobsen, som svømmede sig til både bronze ved VM i Perth og guld ved EM i Athen.
Her kan du læse hele pressemeddelelsen fra Dansk Svømmeunion om det 14. Hall Of Fame medlem

Vi har fået et par reaktioner fra Annette og hørt lidt om, hvad svømning betyder for hende og familien. 

Tiden med store svømmepræstationer
Annette forklarer, at hun er utrolig glad for modtagelsen af den flotte pris og føler anerkendelse. Og der var virkelig nogle store præstationer dengang tilbage i 1991 fra de 4 holdkap-damer, hvorfor hun ikke nødvendigvis er overrasket over, at de blev indstillet til prisen. Dog er hun meget taknemmelig.

Stærke oplevelser og venskaber
Fra tiden som elitesvømmer husker Annette særligt tilbage på de rejser og spændende oplevelser, hun fik takket være svømmekarrieren. Hun er stadig meget tæt på de andre svømmere fra dengang og værdsætter de stærke venskaber, som svømmesporten har bragt med sig.

Svømmesporten fylder stadig meget
Trods Annettes karriere stoppede for år tilbage, har hun ikke lagt sporten på hylden. Hun fungerer nu som holdleder på hendes 3 pigers svømmehold, som alle svømmer i Hovedstadens Svømmeklub. Det er en rolle, hvor hun kan bidrage med viden og erfaring fra hendes egen baggrund som svømmer.
Desuden er hun official og sidder i diverse udvalg i klubben.

Børnene har arvet kærligheden til sporten 
At hendes piger skulle lære at svømme handlede bare om, at vi lever i et land med vand omkring. At alle 3 piger har valgt, at svømme videre og elsker det, gør, at de som forældre glædeligt støtter op.
Men uger med 24 træningspas, en masse mad og madpakker samt kørsel frem og tilbage fra svømmehaller resulterer i en hektisk hverdag, hvor samtaleemnet ved spisebordet ofte er, ja svømning selvfølgelig! 

Vi ønsker Annette stort tillykke med hædersprisen og siger tak for hendes stærke engagement i klubben!