12 svømmere deltog i De nordiske Mastersmesterskaber
Kategori: Svømning
Det blev et udbytterigt mesterskab med både medaljer og nordiske rekorder.
Vores masterssvømmer Jan, skriver følgende fra stævnet:
"Landmændene frygter årets høstudbytte, medens vandmændene derimod allerede nu har høstet et broget væld af guld, sølv og bronzemedaljer ved De nordiske Mastersmesterskaber den 12. og 13. oktober.
Det var Hylliebadet i Malmø, der lagde bassiner og topmoderne faciliteter til de sportslige udfordringer. Og de var jävla bra..!
For læserne af dette vil det være uinteressant at beskrive eller analysere de enkelte HSK Masters-svømmeres præstationer, og derfor skal det blot nævnes, at der veksledes mellem fire svømmearter, og at der blev svømmet frem og tilbage i en 25 meter lang pool.
Reelle facts i kontant form og naturtro illustrationer følger dog her:
Vi stillede med et dusin deltagere.
3 mænd, 9 kvinder. Yngste deltager 22 år, ældste 78.
Resultatet blev 15 førstepladser, 8 andenpladser og 3 trediepladser samt en lille håndfuld (4) nordiske rekorder.
HURRA – og til lykke, alle sammen!"