Områdeansvarlig

Med undervisning i 14 forskellige svømmehaller og over 280 ansatte trænere og hjælpetrænere er Hovedstadens Svømmeklub en stor og kompleks organisation. Derfor har vi 8-10 områdeansvarlige ansat, som hver især er tilknyttet en til to svømmehaller. I løbet af en måned vil den områdeansvarlige aflægge hver hal en række besøg. I forbindelse med et halbesøg er den områdeansvarlige i tæt kontakt med både trænere, hjælpetrænere og medlemmer. Den områdeansvarlige vil bl.a. give feedback på undervisningen, sikre god relation mellem HSK og hallens personale og tale med udfordrende forældre.

Områdeansvarlige varetager også oplæringen af nye trænere. Et oplæringsforløb strækker sig typisk over 5 undervisninger fordelt over 2-3 måneder. Under oplæringsforløbet overværer den områdeansvarlige trænerens undervisning og giver feedback på denne.