Hjælpetræner i svømmeskolen
Du søger jobbet som hjælpetræner for børn og unge via dette link
Som hjælpetræner skaber du tryghed i vandet ved at være i øjenhøjde og tæt på børnene, så du fysisk kan hjælpe dem. Ofte vil du også give feedback og forevise øvelser i vandet. Du kan læse vores jobbeskrivelse i dette link.
En vigtig egenskab vi forventer af dig er, at du har en passion for at give vores medlemmer en masse gode oplevelser og kompetencer i vand. Det er en fordel hvis du:
- Har gået til svømning i en forening
- Er tryg ved at dykke under vand uden svømmebriller og er tryg ved at svømme over dybt vand
- Har erfaringer med at passe og omgås mindre børn
- Er udadvendt og interesseret i andre mennesker
Synes du et job hos os lyder spændende, men er i tvivl om dine egne evner som svømmer, så skal du ikke holde dig tilbage - vi hjælper med den nødvendige uddannelse og udvikling i jobbet. Alle jobs i svømmeskolen er timelønnede.
Før du sender en ansøgning anbefaler vi dig at læse vores gode råd til din jobansøgning.