Kønsopdelte svømmehold
Holdændringer fra januar til og med februar 2021
Vi følger retningslinjerne for Corona og tager forbehold for løbende ændringer

Under "min profil" kan du se hvilke hold dit barn er tilmeldt. Er du i tvivl kan du se denne hjælpevideo.
Hovedstadens Svømmeklub (HSK) tilbyder kønsopdelt svømmeundervisning til børn og unge i alderen 5-18 år. På holdene tilegner man sig en række svømmefærdigheder og møder foreningslivet i lighed med vores øvrige svømmehold. Al kønsopdelt svømmeundervisning for børn og unge foregår i Tingbjerg Skolesvømmehal, Hillerødgade Bad og Hal og Kirsebærhavens Skolesvømmehal.
I løbet af svømmesæsonen, kan forældre overvære undervisningen i de særlige forældreuger. Dog er det kun muligt for kvinder/piger at overvære undervisningen på pigeholdene.
Foruden kønsopdelte svømmehold til børn, unge og teenagerpiger har vi også kønsopdelte svømmehold kun for kvinder og mor/barn svømning. Kvindesvømning tilbydes både i Tingbjerg Skolesvømmehal og Damhusengen Skolesvømmehal. Mor/barn hold tilbydes kun i Damhusengen.
Nedenfor er et visuelt billede af de kønsopdelte holdniveauer som vi tilbyder.

Kønsopdelte holdtilbud
Har du brug for hjælp til at oprette din profil og tilmelde dig et svømmehold, kan du se nedenstående videoer som guider dig hele vejen.
Guide til opret profil. Inden du kan tilmelde dig et svømmehold, skal du oprette en profil.
Guide til find dit svømmehold. Du kan kun tilmelde dig et svømmehold, hvor der er ledige pladser. Brug denne videoguide til at se, hvordan du kun får ledige pladser frem i din søgning.
Guide til tilmelding. Tilmelding og betaling ser online. Se hvordan i denne guide.
Guide til min profil. Se hvilket hold du er tilmeldt og hvem svømmetræneren på holdet er.
Guide til familietilknytning. Skal flere familiemedlemmer tilmeldes svømning, skal du tilknytte alle familiemedlemmers profiler til din profil. Kun på den måde kan du få familierabat.
Scroller du helt ned, kan du tilmelde dig det ønskede svømmehold ud fra det niveau som passer dig.
Hvis du vil vide mere om kønsopdelt svømning i HSK og hvorfor vi tilbyder det, så kan du få mere info ved at læse baggrund og historik.