AquaWin

AquaWin er klubbens ungdomsafdeling. På AquaWin svømmer vi på stævneniveau, men prøver også kræfter af med bl.a. synkron, vandpolo, livredning. På billedet er vi til DM i konkurrencelivredning

AquaWin er for dig, der ønsker at svømme mere end én gang pr. uge, gerne vil deltage i stævner og er motiveret for at gå på et hold hvor både det sociale og den svømmetekniske forbedring er i højsædet. På AquaWin bliver du en del af et fællesskab med svømning i centrum.

Som svømmer på AquaWin deltager du i:

  • Op til fire en-dagsstævner pr. sæson
  • Èn teknikweekend med overnatning pr. sæson
  • Flere sociale arrangementer pr. sæson

Holdene er for børn og unge med et forholdsvis højt svømmeteknisk niveau, og har fokus på at videreudvikle de svømmetekniske færdigheder i de fire stilarter (Fly, rygcrawl, bryst og crawl), samt øge konditionen og tempoet i svømningen. I løbet af en sæson vil du også blive introduceret til livredning, synkron, udspring og vandpolo.

Holdene er aldersinddelt og svømmer to til tre gange om ugen, med træningspas både i vandet og på land.

 

Hvad skal jeg medbringe til træningen? 

Når du svømmer på AquaWin skal du medbringe følgende til træning:

  • Badebukser/badedragt
  • Håndklæde
  • Svømmebriller og badehætte
  • Drikkedunk
  • Tøj til dryland/landtræning (indendørs sko, shorts og t-shirt)

Du kan købe smart HSK klubtøj her.  

Da svømmerne svømmer flere gange om ugen, har vi stort fokus på det sociale. Holdbilledet ovenfor er fra en af vores sociale arrangementer i Rødovre Bowlinghal.