Tilmelding AquaWin
Du svømmer på AquaWin og skal deltage i svømmeskolestævnet d.14.marts i Flintholm Svømmehal. Alle løb vil blive svømmet i 25 meter bassin.
Tilmeld dig via dette link
Vi har i år startet et nyt koncept for vores AquaWin hold. I løbet af sæsonen skal svømmerne deltage sammen med deres hold i en intern AquaWin Turnering. Formålet med stævnet er at skabe gode og trygge rammer omkring stævnesituationen, hvor svømmerne kan prøve nye stilarter og distancer af og få tilrettet teknikken ift. svømmereglerne.
Stævnet har desuden til formål at skabe et godt sammenhold på de forskellige AquaWin hold og sætte mere fokus på de fundamentale færdigheder i vand. Der dystes derfor både i holdkapper, fundamentale færdigheder og almindelige svømmedistancer.
AquaWinmesterskabet er det tredje og sidste stævne i turneringen.
Til hvert stævne vil svømmerne indtjene point til deres hold i holdkapperne og de fundamentale øvelser. Pointene gives for holdånd og udførslen af de forskellige øvelser, samt tiderne i holdkappen. Til AquaWin mesterskabet vil alle pointene for de tre stævner lægges sammen og der findes et vinderhold.
I konkurrencen dyster følgende hold mod hinanden:
- Gruppe 1: 12+ Vesterbro, 12+ Emdrup, 12+ Flintholm og 14+ Flintholm
- Gruppe 2: 9+ Vesterbro, 9+ Emdrup og 9+ Flintholm
Til AquaWin mesterskabet vil der desuden konkurreres individuelt i de traditionelle svømmeløb og her vil der være medalje til nr. 1, 2 og 3 i forskellige aldersgrupper.
Traditionelle svømmeløb
Derudover får de lov til at vælge to af de følgende løb:
- 100 medley
- 50 ryg
- 100 brystsvømning
- 50 butterfly
- 100 fri
De ovenstående løb vil blive afholdt som et mere traditionelt svømmestævne, hvor der vil være officials der tager tid på svømmerne, så vinderne kan blive fundet.
Svømmerne bliver inddelt i følgende aldersgrupper:
- 2010 og yngre
- 2009-2008
- 2007-2006
- 2005 og ældre,
Dog vil løbene blive afviklet i blandede årgangsgrupper for at minimerer antal heat. Svømmerne får medaljer i køn og årgangsgrupper, derudover vil der være en vimpel til alle som bevis for deltagelse.
Bliv frivillig
Svømmeskolestævnet er i høj grad båret af frivillige kræfter og klubben er meget taknemlig for al den frivilligopbakning, der hvert år er til stævnet - det kunne ikke lade sig gøre uden! Igen i år har vi brug for hjælp til følgende opgaver:
- Velkomstkomité
- Speaker
- Tidtagere
- Holdleder
- Praktisk gulvkanon
- Medbringe kage
Vil du hjælpe os som frivillig? Så angiv det i forbindelse med, at du tilmelder dig barn til stævnet.
Klik på dette link og læse mere om opgaverne.
Har du spørgsmål til Svømmeskolestævnet, så læs vores FAQ med ofte stillede spørgsmål i dette link.