DÅM 2018

 

Hovedstadens Svømmeklub er glade for at kunne indbyde Danmarks bedste årgangssvømmere til dette års Danmarksmesterskaber på Langbane (DÅM-L). HSK er sammen med Dansk Svømmeunion værter ved DÅM-L 2018, der denne gang afholdes i København.

Fra 30. juni til 3. juli 2018 samles 7-800 årgangssvømmere på Bellahøj Svømmestadion, hvor denne sæsons store begivenhed finder sted. Der er mulighed for at tilmelde sig overnatning på nærtliggende skole samt bespisning i svømmestadionnets tilhørende og til formålet indrettede sportshal. Frist for tilmelding: 3. juni 2018

 

Startlister, officiallister, tidsplaner og resultater vil løbende blive offentliggjort på nærværende site, Dansk Svømmeunions kalender, LiveTiming og i hallen, så snart de er tilgængelige.

 

Startliste 
Dansk Svømmeunion har offentliggjort startlister på livetiming

De foreløbige tidspunkter for stævnet som annonceret af Dansk Svømmeunion er indtil videre:

Afslutningstidstidspunkter for indledende (ældste gruppe): lørdag kl. 13.50, søndag kl. 12.15, mandag kl. 13.40, tirsdag kl. 12.30

Afslutningstidspunkter for finaler (ældste gruppe): lørdag kl. 20.20, søndag kl. 19.45, mandag kl. 20.10, tirsdag kl. 20.00

Forventede start- og afslutningstidspunkter (yngste gruppe): lørdag kl. 14.00 til 15.10, søndag kl. 14.00 til 15.40, mandag kl. 14.00 til 15.15, tirsdag kl. 14.00 til 15.30

 

Pladsforhold og oversigt over svømmehal
Der er rigtig mange tilmeldte svømmere til begge stævner og vi forventer også, at rigtig mange forældre og tilskuere kommer forbi. Derfor har vi opdelt tribunerne på Bellahøj på en måde, så svømmere, trænere og holdledere er adskilte fra tilskuerne. Det beder vi alle om at respektere og om hjælp til at efterleve. Fokus er for Hovedstadens Svømmeklub at skabe de bedste rammer for alle, men første prioritet er svømmere, trænere og holdledere. 

Tilskuere bedes derfor kun opholde sig i de afmærkede områder eller forhallen. 

Se oversigt over svømmehal her

 

Stævneplakat 
Vi har i sidste øjeblik fået mulighed for at sælge den fine DÅM-plakat, som ses øverst på siden. Det bliver i meget begrænset oplag og A2-format. Der vil være HSK-logo og Dansk Svømmeunions logo på plakaten og naturligvis DÅM og datoer påtrykt. Posteren kan købes fra lørdag i caféen i forhallen. 

 

Bespisning
Bespisningen vil foregå i en af idrætshallerne på Bellahøj Svømmestadion. 

Menuerne ses her.

Spisetiderne er som følger:

fredag 29/6: 18.00-21.00

Alle stævnedage: 

morgenmad: 07.00-09.00

frokost: 11.30-14.00

aftensmad: 18.00-21.00

tirsdag den 3. juli er aftensmad dog sandwich


Overnatning

Bookning af overnatning på Efterslægtens HF-skole (ca. 500 m fra Bellahøj Svømmestadion):

Helt klasselokale til 10 personer

Delt klasselokale til ca. 5-6 personer

Er der problemer eller spørgsmål om bookning af klasselokaler, så skriv til os, eller ring i kontortiden

Der vil være indtjekning på skolen fra fredag den 29. juni kl. 15.00. Kontaktperson vedr. indkvartering er Merete Reinholdt på mail: [email protected] og telefon 3160 3536.

 

Officiel DÅM-folder

Informationsfolder fra Hovedstadens Svømmeklub

Folder fra Dansk Svømmeunion med kravtider, regler og løbsprogram.

Dansk Svømmeunions eventsite

 

Al henvendelse og spørgsmål bedes rettes til stævneledelsen på mail: [email protected]

 

Med venlig hilsen

Stævnelederne

Lotte Krambeck,

Jakob Overby Traberg og

Michael Winther Eriksen

 

 

Hovedstadens Svømmeklub takker Lydia Wienberg for at bidrage med den flotte københavnerplakat i en særlig "DÅM-udgave".